Mindesmærke for Ciudad de Barcelona
Af Venner af Ciudad de Barcelona
Et projekt om sammenhold!
De Internationale Brigader gik ind for solidaritet, retfærdighed, frihed og en lige verden for alle mennesker. I disse tider, hvor den højreekstremistiske populisme vinder opbakning i forskellige steder rundt om i verden, er det vigtigere end nogensinde, at vi bekæmper intolerancen og tendensen til at gøre udlændinge, immigranter og flygtninge til syndebukke.
Spaniensfrivillige i De Internationale Brigader kom fra hele verden i slutningen af 1930’erne for at støtte republikanerne i borgerkrigen. De var forenet om at stoppe fremgangen for det fascistiske højre.
maj 1937 blev skibet Ciudad de Barcelona, der bragte 300 frivillige fra Frankrig, sænket af en fascistisk torpedo lige uden for kysten Malgrat de Mar i Catalonien.
Her 80 år senere forskes der stadig i skibets historie, idet skibet var illegal og dets eksistens var hemmeligholdt. I dag kan vi navngive 45 af disse, hvis identitet hidtil har været ukendt.
Lokale folk i Malgrat de Mar kom de druknende til undsætning og reddede mange mennesker. Mange af dem var endnu fanget inde i skibet. Vidnesbyrd fortæller, at de frivillige fra skibet sang Internationale mens de sank i døden.
(mere info om historiske begivenheder: http://www.ciudaddebarcelona1937.wordpress.com)
Disse helte gav deres liv for drømmen om en bedre verden for alle. De kæmpede ikke for et land, men for en vision: Fuldstændig lighed for hele menneskeheden.
Vi må ikke glemme hverken de frivillige på båden eller de lokale, der kom til undsætning. Det, de alle kæmpede for, kan vi lære af i dag. Hjælp os med at sprede budskabet!
Vi ønsker at skabe et mindesmærke til ære for både de frivillige og de lokale fra Malgrat de Mar. Vi tror på, at man gør dette bedst ved at bringe de lokale og internationale fællesskaber sammen igen. Dette er, hvad Solidaritetsparken går ud på.
Hvad er de vigtigste mål?
- At skabe et betydningsfuldt mindesmærke til de spaniensfrivillige i Malgrat de Mar
- At projektet giver mulighed for deltagelse
- At dække flere historiske fakta og data
- At forklare de spaniensfrivilliges budskab til kommende generationer
Hvem er vi og hvordan kan ”vi alle” deltage?
Bag projektet er en bred vifte af frivillige: lokale folk, historikere, pårørende af de spaniensfrivillige og internationale folk. Solidaritetsparken er blevet skabt af den katalansk-boende britiske kunstner, Rob MacDonald, og visuelt udført af en lokal arkitekt, Jordi Ribó Moncusí.
Vi ønsker at udvide fællesskabet bag udviklingen af projektet. Dette inkluderer:
- At involvere lokale unge mennesker til at designe vigtige dele af mindesmærket
- At afholde teoretiske og praktiske workshops
- At invitere alle til at være med til at skabe kunstværkerne
- At fortsætte den historiske research
- At skabe et fællesskab, der lærer og fortæller historien
- At være åben om udviklingen af Mindesmærket
Hvordan vil Mindesmærket se ud?
Kunstnernes inspiration kommer fra vidnesbyrdet om de spaniensfrivillige, der sang Internationale, mens de sank i døden. Blandt de frivillige findes en navnefælle til én af kunstnerne, ”Robert Macdonald”.
Solidaritetsparken skal være et sted, hvor man kan komme og sidde, samtale og betragte fortidens vigtige budskab.
Mindesmærket består af 60 syngende skulpturer ombord på et kunstigt skib med siddepladser designet som bølger. Hver skulptur vil være ens i formen for at repræsentere de spaniensfrivillige sammenhold, men vil hver have forskellige træk for at repræsentere mangfoldigheden blandt os alle.
På siden af Mindesmærket finder man ”fællesskabets koøjer” – stenhuggede vinduer mod fortiden, der udvider fortællingen om det sunkne skib til også at omhandle fortællingen om de lokale folks heltemod, borgerkrigen og andre perspektiver.
Selvom det oprindelige skib sank dengang, vil dette kunstige skib bestå. I stedet for at synke, vil dette skib ”sejle” over en stenterasse formet som verden – som et symbol på menneskehedens ukuelige solidaritet.
Hvad går pengene til?
Målet er i første omgang at indsamle €15.500 til første fase af projektet. Når vi har nået dette, vil skulpturerne blive doneret til det lokale byråd, og sammen med os, vil vi bygge mindesmærket færdig.
Med disse penge, vil vi være i stand til at:
- Købe sten og materiale til skulpturerne og billedskæringen
- Lave de 60 Bridagisters stenskulpturer (lavet af lokal kalk. Hver skulptur vil blive 48cm/36cm/16cm og koste minimum €200)
- Designe og udskære ”fællesskabets koøjer”
- Udvikle kampagnen til at være et deltagende fællesskab
Vi har et meget lille budget som bliver suppleret af frivillige kræfter. Vi håber på at kunne overgå vores mål for derved at kunne udvide de lokale workshops og initiativer.
Hver en krone og hvert minut tæller. Dit bidrag vil være med til at projektet lykkes.
Doner
Mere information
Join Facebook-gruppen, hvor du kan følge med i historier, billeder og regelmæssige opdateringer på projektets fremskridt. Gruppen hedder ”Ciudad de Barcelona 1937 Memorial”: www.facebook.com/groups/1613273978897986
Yderligere information om den skæbnesvangre dag for de spaniensfrivillige: www.ciudaddebarcelona1937.wordpress.com
Kampagnens hjemmeside: https://ciudadbcn37.wordpress.com
Interview med projektets kunstner:
http://badartworld.net/index.php/2017/05/22/heroic-volunteers-of-freedom/
Galleri af projektet: https://ciudadbcn37.wordpress.com